Mine kunder siger

“Efter 2 skuldre, der har været dislokeret flere gange, meget dårlig ryg og læn og daglige smerter tænkte jeg, at nu findes der ikke flere behandlinger til mig, der kan lindre eller hjælpe på min bevægelighed.

Jeg har denne bevægelsesradius og den må jeg affinde mig med. Jeg har prøvet stort set alle former for massage, smertestillende piller og alternativ hjælp og havde affundet mig med min situation.

Lige indtil jeg stødte på “Tine og fysiurgisk massage”. Massage med trigger punkter.

Det gjorde ondt og ikke ret godt, men det var en form for massage, jeg ikke havde prøvet før.

De første par gange var jeg rigtig øm, derefter løsnede det bare mere og mere i mine muskler. Nogle gange var jeg så øm, at Tine blot lavede Wellness- og ansigtsmassage. Tine kan nemlig meget forskelligt og jeg kan kombinere de forskellige former, som det passer mig.

Min bevægelsesradius er blevet større uden smerter og det var et af mine mål.

Jeg har nu købt et 5-turs kort á 45 minutter, og jeg kan selv bestemme, hvad de 45 minutter skal bruges på, når jeg ankommer.

Skal de bruges på 45 minutters fysiurgisk massage? 30 minutters Wellness og 15 minutters ansigtsmassage? Jeg bestemmer helt selv kombinationen. Det er så smart og skønt.

Tine opdaterer jævnligt sin kunnen på kurser og udvikler sine kompetencer.

Prisen? Den er absolut så alle kan være med.

Jeg er glad for, at Tine overbeviste mig om, at jeg kunne få det bedre, selvom jeg ikke troede det var muligt.
Tak til Tine, som i øvrigt er en skøn, frisk, forklarende og lyttende kvinde.”
Carina, 46

Jeg har haft en positiv oplevelse, hun er god til at gå i dybden med de ting jeg har behov for, kan varmt anbefale hende. Jeg kommer selv hver 14. dag for jeg føler mig 20 år yngre efter massagen
Lene 

Efter en længere periode med stress og jag, var min krop træt, spændt op og mega øm. Jeg er ellers i rimelig god form, men trods både yoga, strækøvelser og målrettede nye løbesko kunne jeg ikke slippe af med lændesmerter og “noget i klemme” i min højre hasemuskel.

Efter bare to gange i kløerne på Tine er min krop markant mere afslappet. Jeg var slet ikke klar over hvor anspændt min nakke var, men den føles pludselig helt “fri”. Det er en både velgørende og til tider smertefuld oplevelse at være på briksen hos Tine, men hun er simpelthen så god til at finde alt det “dårlige” og til at tilpasse sit tryk til lige nøjagtig mit niveau, og det tjekker hun løbende så man ved at hun er opmærksom på dit velbefindende hele tiden.

Efter hver behandling følte jeg mig som en blød vingummibamse af ren velvære. Jeg slipper ikke Tine igen som min faste massør!
Malene

Forkæl dig selv med en afslappende massage